| |
El
Til højre for hoveddøren sidder sikringsskabet. Er der slukket for strømmen
til køleskab, komfur og opvaskemaskine er det her I kan tænde.
Varme
Lejligheden opvarmes med el-varme, og der er tre radiatorer - en i stuen, en
i køjerummet og en i soveværelset. Tænd/sluk samt temperatur indstilling findes
på højre side af radiatorerne.
Rengøring
Der er en støvsuger i skabet
under trappen. Får I brug for ny pose til støvsugeren, ligger de i et af skabene
på første sal. Rengøringsmidler findes enten under køkkenvasken, eller i en
af plastkasserne i skabene på første sal.
Madvarer
I et af skabene på første sal,
findes en plastkasse med diverse krydderier, toiletpapir, dåsemad og andet,
efterladt af de foregående lejere til glæde for de næste. I er velkommen til at
bruge disse ting.
|
|
El
Inden afrejsen bedes I - med
mindre andet er aftalt - afrime køleskabet. Lad døren til køleskabet stå åbent,
og sluk for strømmen på afbryderen i sikringsskabet ved siden af hoveddøren.
Der må ikke slukkes for hovedafbryderen!!!
Varme
Stil alle radiatorer på 10°C.
Rengøring
Lejligheden skal afleveres
rengjort. Det vil sige at vi forventer I har rengjort toiletter og badeværelse,
vasket op og tømt opvaskemaskinen, støvsuget og i det hele taget efterlader
lejligheden som I gerne selv ville modtage den.
Madvarer
Efterlad ikke letfordærvelige madvarer. Har I krydderier, dåser eller andet der kan holde sig, og som de næste
lejere kan have glæde af, er I velkommen til at stille det i en af plastkasserne
på første sal.
|
|